Oskar har selv været med til at vælge, hvilken vinterhue han kunne tænke sig i år. Jeg havde egentlig tænkt, at jeg ville hækle en
'Minion-hat' til ham i år, men han faldt i stedet for en vikingeelefanthue med horn.
Mønsteret er købt på Ravelry og
garnet i U.S.A. For ikke at løbe ind i problemer med størrelsen, tænkte jeg, at det var bedst at bruge garnet fra opskriften. Normalt ville jeg aldrig hækle i 100% akrylgarn, men jeg har en dreng, der er yderst sensitiv overfor garn, der kradser, så sådan blev det denne gang. Han glæder sig til den er færdig.