Viser opslag med etiketten Strækvelour. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Strækvelour. Vis alle opslag

mandag den 10. januar 2011

Lidt fra gemmerne...

Her er lidt sager, som alle er blevet færdige i løbet af vinteren, men endnu ikke vist frem herinde på bloggen. Computerbøvl og travlhed? Tja, i hvert fald når jeg ikke altid at få lavet indlæg om især de syede projekter. Skal man se noget positivt i det, så må det være, at der er plads til forbedring. Her er i hvert fald lidt til inspiration...og jeg mangler stadig at få fotograferet Sofias sovedragt og elefanthuen.




Idéen til kjolen har jeg fået hos Shina, som har bloggen Klassisia.
Lille Per-hue til Oskar...som (surprise surprise) er blevet ALT for stor.

O for Oskar :o)



søndag den 14. november 2010

Prikker, strækvelour og neon

Min svaghed for prikker, strækvelour og grafiske prints skinner måske en smule igennem her?

Ribroleauen til hjelmen er lavet af den lækre jersey med fiskeprint fra Gaia og Ko, og strækvelouren har jeg fundet i Rønde. Jeg kan godt li' effekten af den neonpink sytråd sammen med det lilla stof og har også et andet hueprojekt i gang, hvor tråden skal i brug.

Mønstret er fra "Børnetøj 0 - 3 år"...jeg har brugt det mange gange efterhånden, men har alligevel måttet justere flere steder for at få hjelmen til at passe - og uden at blive helt tilfreds. Æv!

fredag den 5. februar 2010

Update: lastbilseng - nye stoffer og tittebånd

Nøj, hvor tager det lang tid at male. Jeg har brugt de sidste 10 aftener på at male Oskars lastbilseng, og jeg er ved at blive helt dårlig for at komme i gang med nogle af alle de andre projekter, der ligger og venter. Lad os bare sige, at det hænger mig en liiiiiille smule ud af halsen - så er det sagt. Det har så heller ikke hjulpet, at der dukkede diverse småting op undervejs, som også skulle males (læs: Rune var ikke helt færdig med de sidste detaljer, så som lister + udskæring af hjul og rat) I aften skulle jeg gerne lægge sidste hånd på værket, og så er der bare tilbage at samle den igen. Det bliver fedt at se den færdig...

Jeg var i Stof og Stil i går og røg direkte i nogle af de skønne, nye varer de har fået ind af døren. Jeg kom hjem med ensfarvet strækvelour og jersey med de dejligste prints. Planen er, at der skal sys bukser til Oskar - tanken er, at den ensfarvede strækvelour skal peppes op med tittebånd lavet af jerseystoffet. Er der mon nogen derude, der har erfaring med at lave tittebånd/pipingbånd selv? Jeg kan godt teknikken, men har brug for hjælp til, hvor jeg kan købe en passende snor til at lægge indeni mit kantebånd. Kan du hjælpe?


torsdag den 21. januar 2010

Kjole i strækvelour & bluse i jersey

Er der nogen derude, der har planer om at skulle sy børnetøj i jersey, så har Stof 2000 den lækreste økologiske jersey fra Gaia & Ko. Kvaliten er helt fantastisk blød og er lavet med nogle søde prints til børn. Oskars trøje har fiskeprint, og der er også noget med fugle. Rigtig fint. Stofferne kan ses her og koster 80 kroner meteren. Kjolen og blusen herunder syede jeg til juleaften, men har bare aldrig fået lagt dem ind...

tirsdag den 8. december 2009

Skøn strækvelour

Strækvelour er FANTASTISK til børn. Min egen dreng foretrækker til enhver tid sine bukser i strækvelour og jeg er i det hele taget selv vild med børnetøj, der er blødt og lækkert at ha' på. Denne bluse syede jeg til niecens fødselsdag. Den er totalt SKØN på...har desværre kun billedet på bøjlen.