onsdag den 29. september 2010

3. gang er virkelig lykkens gang...

Nu passer den! Og det er jo en bedrift i sig selv, når man tager i betragtning, at der skulle 3 forsøg til, før det lykkedes ;o/

Mønstret har jeg fundet her og inspirationen har jeg hentet hos Tine.

lørdag den 25. september 2010

Man bliver så forbandet klog...

Irriterende, men sandt - man bliver klog af skade. Jeg har nu hæklet 2 fine, små trøjer til Sofia. Vældigt fine, men begge for små, fordi jeg tænkte, at det nok ikke var nødvendigt at lave en hækleprøve først. Ja, så kan man lære det, kan man...og så kan man jo hækle en trøje til ;o/



søndag den 12. september 2010

På nålen...

Jeg har kastet mig ud i mit første "tøj-hækleprojekt" - en vest til Sofia. Det tager lidt tid, men jeg tror den bliver fin...


onsdag den 8. september 2010

Hæklet pizzaslice

Mine to sidste weekender har jeg tilbragt i Odense. Den første på polterabend for min veninde fra gymnasiet og senest til bryllup - for selvsamme veninde. Det har været to fantastiske weekender, men det dér med at komme i seng klokken 4.30 to lørdage i træk har været hård kost.

Jeg havde håbet på at få tid til at kigge, forbi Tante Grøn og Kunstfabrikken, men jeg måtte nøjes med at kigge ind ad vinduet hos Tanterne. Æv...

Som en del af underholdningen til polterabenden fik Eva dette stykke pizza. Hun troede først det var et juletræ ;o/ Hmm, hvad mon det egentlig fortæller om mine hækleevner? Pizzastykket er en ægte amerikansk klassiker: pepperoni med sorte oliven.