Viser opslag med etiketten Fastelavn. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Fastelavn. Vis alle opslag

tirsdag den 8. marts 2011

Så er der Teletubbies #2

Pigebarnet nægter altså kategorisk at ta' Teletubbiedragten på, men her er er den så i "levende live".


Dragten er lavet som en almindelig heldragt fra bogen "Børnetøj 0-3 år". Til hætten har jeg ladet mig inspirere af et tidligere kostume. Ørerne er også herfra og ikke helt så Teletubbieagtige - dem ville jeg nok lave anderledes en anden gang.

tirsdag den 8. februar 2011

Så er der Teletubbies...

Begge mine unger har været vilde med Teletubbies. Lige nu er det Sofia (den mindste), der er faldet fuldstændig i svime over de løjerlige figurer. Hun går dagligt rundt og siger: "LaaLaaPoLaaLaaPoLaaLaaPoLaaLaaPo" (meget hurtigt efter hinanden), og når hun skal sove om aftenen, synger hun sangen fra filmen.

Derfor gik jeg i krig med denne her:


Dragten er færdig og nu skal jeg bare lige ha' hende overbevist om, at hun skal ha' den på.

onsdag den 24. februar 2010

"Vuf"

Sådan kom den til at se ud - hundedragten. Oskar ville heldigvis gerne ha' den på - det kan man jo ikke altid regne med ;o/

Den var hurtig at sy. Stoffet var nærmest umuligt at sætte knappenåle i, så det gav ligesom sig selv. Heldigt for mig...jeg var nemlig lidt sent ude.