Viser opslag med etiketten Mad. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Mad. Vis alle opslag

onsdag den 13. april 2011

Småkageknapper

Småkageknapperne her lavede jeg sidste weekend. Idéen har jeg fra et blad, jeg har købt for nylig, men jeg kan ikke lige huske hvilket.

Jeg valgte at lave dej til min yndlingssmåkager: Amerikanske peanutbutter cookies. Så trillede jeg kugler (ca. på størrelse med en forvandlingskugle). og lavede en fordybning i midten med plasticlåget fra en mælkekarton. Da småkagerne havde været i ovnen, lavede jeg de fire huller i midten med et tykt sugerør. Super simpelt...dog skal det gå lidt tjept, når hullerne skal laves - ellers når kagerne at blive hårde.

De færdige peanutbutter cookies

Fordybningen i midten er lavet med låget fra en mælkekarton.

Ha' en god håndfuld sugerør parat, når knaphullerne skal laves - og en saks, når sugerøret bliver fyldt op.


lørdag den 8. januar 2011

Home alone and back in business

Alene hjemme. Børnene sover. Computeren er repareret - internettet dog stadig temmelig ustabilt. Nu er det ENDELIG tid til at blogge lidt. Siden mit sidste indlæg har jeg kun været på nettet nogle få gange, så jeg har masser at indhente og glæder mig rigtig meget til at surfe rundt hos alle Jer skønne blogdamer derude.

Desværre går jeg et par rigtig travle måneder i møde på arbejde, så jeg håber på ikke at se alt for meget, jeg bare MÅ lave. Jeg har en hel del arbejdsopgaver hængende over hovedet, og jeg kan desværre mærke at bare tanken om alt det, jeg skal nå, lægger en irriterende dæmper på kreativiteten. Under normale omstændigheder har jeg altid et eller andet mellem fingrene, men jeg har ikke rørt hverken symaskine eller hæklenål hele juleferien - det ligner mig bestemt ikke. Godt nok har vi også været ramt af sygdom det meste af julen, men det er ikke kun dér skoen trykker.

I løbet af i dag har jeg lavet lidt lækkerier til mig selv, nu hvor jeg skulle være alene hjemme. Lidt selvforkælelse er altid godt, og jeg er fuldstændig solgt til de her indiske papadams og denne koriander-mynthechutney fra "Vores indiske køkken" af Divya Das og Manu Sareen". Mums og god aften derude.





søndag den 12. december 2010

"Homemade" cookies 'n cream ice cream

Jeg elsker is. Så er det sagt. I næsten alle afskygninger, men især amerikanske varianter fyldt med alle mulige skøre ingredienser. Godt nok er det her hverken Baskin Robbins eller Ben and Jerry's, men jeg kan fortælle, at isen smagte RIGTIG godt. Tilmed tog den kun ca. 10 minutter at lave.

Ingredienser:
1 liter vaniljeis
ca. 10 Oreo cookies (eller så mange du lyster)

Lad isen stå på køkkenbordet i ca. 10 minutter. Put småkagerne i en frostpose, og knus dem med en kagerulle. Bland kagekrummerne og isen sammen og put blandingen i fryseren igen. Den er spiseklar efter ca. ½ - 1 time. Mums!





Ha' en god søndag derude...