Viser opslag med etiketten Bukser. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Bukser. Vis alle opslag

mandag den 28. november 2011

Bukser med stjerner

Blå strækvelour med hvide stjerner og gule tittekanter i sidesømmene og på lommerne. Bukserne syede jeg i efteråret...til Oskar.


Lige i øjeblikket samler jeg tankerne efter min lille julebazar. Det gik rigtig fint, trods det, at det var et lukket arrangement. Nu burde jeg jo nok bruge lidt tid på at få styr på de (mere kedelige) huslige sysler, men hvor er det altså bare meget hyggeligere at lave ALT muligt andet.

mandag den 25. juli 2011

Rosinen i pølseenden

Der bliver vist også nødt til at være en lille pakke til mine egne unger. Oskar har set de shorts, jeg har lavet til Carl og han synes bestemt, det var en god idé med sommerferiegaver. Det skulle bare ikke være tøj, men legetøj, som han sagde. Mon ikke det kan lade sig gøre at finde en lille ekstra ting at putte i pakken. Tænke, tænke...

Indtil videre er kun de bløde pakker færdige.

Smockbukser til Sofia

Venneshorts til Oskar


søndag den 24. juli 2011

Smockbukser til Nora

Lillesøster Nora får et par orange bukser med smock. Jeg er ret pjattet med de busker og har lavet dem før. De er hurtige at sy, ser søde ud på og har en rigtig god pasform. What else could you ask for! Sew mama, sew.



torsdag den 21. juli 2011

Shorts i blå mælkedrengestrib

Midterbarnet i vores venners børneflok skal ha' et par lange shorts. Oskar skal ha' et par næsten magen til. De to er næsten lige gamle og er  fuldstændig pot og pande. Det er ski' herligt!



onsdag den 15. juni 2011

Pasform på bukser med smock

Her er endnu et par bukser med smock i linningen. Pasformen er rigtig fin og bukserne er relativt hurtige at lave. Jeg er hooked :o)

Mønsteret er fra Stof 2000 (Homemade)

torsdag den 9. juni 2011

Mønstrede bukser med smock

Jeg har længe haft et mønster på bukser med smock liggende og har omsider fået det prøvet af. Undervejs måtte jeg liiige ind og google lidt gode råd omkring smocksyning og trådspænding, og efter lidt småjusteringer gik resten uden problemer. De har en god pasform og virker vældigt behagelige - der er i hvert fald ikke noget, der strammer nogen steder.

Mønsteret er fra Stof 2000 og stoffet et dynebetræk fra Ikea.


lørdag den 16. april 2011

Drengebukser i strækvelour

Buzz Lightyear gør den lille forskel for Oskar lige i tiden. Derfor sidder Buzz lige dér på baglommen. Når moren så ikke har fattet, at baglommer ikke er cool, så er det godt, at knægten selv kan finde ud af at vende bukserne forkert, så baglommen sidder foran i stedet.

tirsdag den 5. april 2011

Drengebukser med stjerner og tittekanter

Her i huset er der i årenes løb produceret rå mængder af bukser i strækvelour. Denne gang har jeg som noget nyt forsøgt mig med Isoli, og det var faktisk rigtig rart at prøve noget andet. De er rigtig fine i pasformen, og knægten er tilfreds med at ha' Rex (Dino'en fra Toy Story) på lommen. Idéen til bukserne her stammer fra denne produktive madame.




mandag den 10. januar 2011

Lidt fra gemmerne...

Her er lidt sager, som alle er blevet færdige i løbet af vinteren, men endnu ikke vist frem herinde på bloggen. Computerbøvl og travlhed? Tja, i hvert fald når jeg ikke altid at få lavet indlæg om især de syede projekter. Skal man se noget positivt i det, så må det være, at der er plads til forbedring. Her er i hvert fald lidt til inspiration...og jeg mangler stadig at få fotograferet Sofias sovedragt og elefanthuen.




Idéen til kjolen har jeg fået hos Shina, som har bloggen Klassisia.
Lille Per-hue til Oskar...som (surprise surprise) er blevet ALT for stor.

O for Oskar :o)



onsdag den 13. oktober 2010

Posebukser med foer og applikationer

Indrømmet...jeg har en svaghed for posede bukser. Jeg synes, de ser super søde ud og så er jeg vild med børnetøj, der er behageligt og til at røre sig i.




søndag den 16. maj 2010

Posebukser - nu med indhold

Det er lidt af en kunst at fange Sofia i den ønskede positur, men her er de mønstrede posebukser - nu indeholdende 1 stk. barnenumse.


Det har været dejligt at holde fri. Dagene er tilbragt i sommerhus - her skulle gøres klar til afslibning af stuegulvet, samles blade og ryddes lidt op. Lidt afslapning er det dog også blevet til.

Konfekten her er ved at være klar til min Change Away med Laura - den har været lidt længe undervejs pga. sygdom i rigelige mængder. De hæklede småkager er blevet til flere, og jeg går og pønser på at sy en indpakning til dem - jeg skal bare lige finde ud af, hvordan jeg grejer den.


 Ha' en god aften ;o)

onsdag den 12. maj 2010

Posebukser og bluse med puff-ærmer


Mine krea-projekter har været små frirum i den her lange periode, vi har haft med syge børn. Der har godt nok ikke været så mange af dem, men når man som jeg er små-afhængig af at nørkle, så finder jeg som regel tiden til at nå en smule.

Blusen og bukserne herunder har jeg syet til Sofias fødselsdag. Jeg har lavet lidt forskelligt til hende her på det sidste, men ikke rigtig noget, der passer sammen. Det er det næste, jeg skal arbejde på.

Blusen set forfra

Blusen set bagfra

Af hjemmelavede gaver fik hun - udover disse bukser - også 10 hæklede småkager. Dem må I se en anden dag.


Stoffet med de japanske piger har jeg fundet i Stof og Stil. Bukserne har jeg syet af et dynebetræk købt i Ikea - det er lidt groft i det, men jeg kunne ikke stå for det grafiske print. På bagdelen er 2 hæklede applikationer - en firkløver og en cirkel hæklet i halve stangmasker.

Nu står den på afslapning på sofaen med en god film - og selvfølgelig lidt "hækle-afkobling".


søndag den 9. maj 2010

Posebukser med applikeret bil

Disse bukser blev jeg færdig med for ca. 1½ måned siden. Mønstret er fra Stof2000 (Homemade) - bukserne har en rigtig god pasform, og jeg har lavet rigtig mange af dem efterhånden. Mønstret til den applikerede bil kan købes i Stof og Stil.



lørdag den 1. maj 2010

Forårsjakke med æblelommer

Jeg har syet en del tøj til Oskar over en længere periode. Jeg har ikke fået taget billeder endnu, men jeg satser på at svinge kameraet inden længe. Det går bedst med at få syet tøj, når der virkelig er behov for det - ikke at lysten ellers mangler, men det kan godt være svært at finde tid til det hele.

I løbet af de sidste par uger har jeg arbejdet på denne forårsjakke til Oskar. En rigtig dejlig vamset én med jerseyfoer fra Gaia og Ko og hæklede æblelommer. Idéen med lommerne fik jeg først, da jeg var temmelig langt i processen, så det endte med, at jeg syede dem på som det allersidste (gennem et lille hul i foret) - det kan IKKE anbefales. Man bliver så herligt klog af erfaring!

Mønstret på lommen finder du lige her.

Det er nu ved at være tid til at sy til Sofia - indtil videre har jeg fanget hende i de her posebukser. De er syet i den blødeste lilla babyfløjl med prikker.