onsdag den 27. oktober 2010

Den er nu også fin i gul...

Jeg hæklede denne trøje til Sofia lige inden jeg tog til Island...og på rejsen endnu to i størrelse 2 og 4 år. Man hækler egentlig bare stangmasker i lange baner - perfekt tidsfordriv til flyet og ventetiden i lufthavnen med en lydbog på I-pod'en. Mønstret til trøjen finder du her.



tirsdag den 26. oktober 2010

Island

Min tur til Island var HELT fantastisk. Mest af alt var det ubeskrivelig dejligt at se min dejlige veninde, Anne, igen. Vejret var ikke med os, mens vi var der - gråvejr og småregn alle tre dage. Vi fik set os omkring og brugte masser af tid på at shoppe og se os omkring i Reykjavik. Ud over det råhyggede vi med masser af cafébesøg, spændende mad og et fantastisk beøsg i Den Blå Lagune.

Jeg havde håbet på at finde nogle spændende garner og måske noget lækkert stof, men deres uldgarn kradsede for meget for min smag, og stofbutikker så vi ingen af. Det blev kun til en lille (men fin) sukkerskål fra en genbrugsbutik.






torsdag den 14. oktober 2010

Turen går til Island...

I eftermiddag drager jeg til Island for at mødes med min dejlige veninde Anne. Hun flyttede til Grønland denne sommer og er MEGET svær at undvære. Det bliver helt ubeskriveligt fantastisk at se hende igen.

Vi skal helt sikkert besøge Den Blå Lagune og ellers bare råhygge, shoppe, drikke kaffe, sludre og slappe af. Det bli'r SÅ skønt.

billedet er lånt her 

Er der mon nogen af Jer blog-damer derude, der har gode tips til steder, der er værd at besøge. Meget gerne butikker med krea-sager af forskellig slags...stof og garn måske?



onsdag den 13. oktober 2010

Posebukser med foer og applikationer

Indrømmet...jeg har en svaghed for posede bukser. Jeg synes, de ser super søde ud og så er jeg vild med børnetøj, der er behageligt og til at røre sig i.




torsdag den 7. oktober 2010

En lille smule af syhimlen - hvis den altså findes...

Jeg elsker at sy og hygger mig rigtig meget med det, men det er nu alligevel noget helt særligt, når man kan dele det med en rigtig god veninde...