torsdag den 28. juli 2011

ADVARSEL: Der har været larver i dine mandler

Nu er det her jo ikke en mad-blog, men jeg vil nu alligevel gerne advare dig derude mod denne UBUDNE GÆST:

Billedet er lånt her

Måske har du set det på tekst-TV eller læst om det her. Førevarestyrelsen har tilbagekaldt et stort parti mandler for 1½ uge siden - af mærket ATCO, som blev solgt i Netto, Føtex, Bilka og Salling. Årsagen er den uhumske fætter, du kan se på billedet ovenover - larven fra tofarvet frømøl (Plodia interpunctella er den latinske betegnelse, hvis du læse mere om den).

Jeg stødte selv på de dårlige mandler for 5-6 uger siden, hvor jeg fandt en mandel med et synligt hul med en spindelvævslignende substans indeni. Mandlerne havde jeg i første omgang hældt på panden for at riste dem, men da jeg kom til at kigge lidt nærmere på dem, kunne jeg se, at de alle havde underlige skader. Da jeg returnerede dem i Netto, viste det sig, at alle mandlerne i butikken havde lignende skrammer.

Det blev startskuddet på min søgen efter mandler uden spor af ubudne gæster, og det skulle vise sig at blive en rigtig svær opgave. Faktisk har det vist sig, at der er synlige tegn på skadedyr i næsten alle poser med mandler, jeg har haft fingrene i.

Det resulterede i, at jeg i slutningen af juni kontaktede Fødevarestyrelsen med min mistanke om skadedyr. Jeg havde senest købt mandler hos en grønthandler i Aalborg og fandt også her mistænkelige huller og mærker på nødderne. Posen afleverede jeg hos Fødevarestyrelsens afdeling i Aalborg, som så sidenhen har sendt mandlerne til undersøgelse på et laboratorium. En uge senere afleverede jeg endnu en pose med synligt spind og borehuller hos Fødevarestyrelsen - denne gang fra Netto. Allerede dér var de første mandler undersøgt, og laboratoriet konstaterede, at de havde været udsat for angreb af tofarvet frømøl.

Problemet er nu, at jeg kan se at bl.a. Brugsen, Fakta og Rema1000 også forhandler mandler angrebet af frømøl. Jeg kan ganske enkelt ikke finde mandler, jeg har lyst til at servere for mine børn (og vi spiser under normale omstændigheder rigtig mange mandler her i huset). Kan det virkelig være rigtigt? Min oplevelse er, at det ikke batter det store at henvende sig i butikkerne, så derfor tænker jeg, at oplysning må være løsningen. I det mindste kan man jo så selv vælge, om man vil købe varen eller ej.

Her kan du se, hvordan mandler angrebet af tofarvet frømøl ser ud. Det er dem, du skal undgå (og gerne brokke dig over).

Mandler fra grønthandler i Aalborg (tæt på Budolfi Kirke - ved siden af SuperBrugsen):


Mandler fra Rema1000 i Vejgaard:
- har ikke været omkring Fødevarestyrelsen endnu, men der kan vist ikke være tvivl om, at der også har været larver på spil her.



Det ser ud til, at min lille mission fortsætter, og Fødevarestyrelsen har nok ikke set det sidste til mig denne sommer.













mandag den 25. juli 2011

Sommerjakke til frøken Sofia

Denne fikse sag har jeg arbejdet på lidt for længe, men nu er den endelig blevet færdig. Jakken er syet i det fine stof fra Susanne Scherning. Hjortens sarte gule farve er rigtig fin, synes jeg. Den har jeg også brugt her for nylig.

Ha' en rigtig dejlig sommer derude. Næste destination: Sommerferie!

Knapperne er fra Stof og Stil

Rosinen i pølseenden

Der bliver vist også nødt til at være en lille pakke til mine egne unger. Oskar har set de shorts, jeg har lavet til Carl og han synes bestemt, det var en god idé med sommerferiegaver. Det skulle bare ikke være tøj, men legetøj, som han sagde. Mon ikke det kan lade sig gøre at finde en lille ekstra ting at putte i pakken. Tænke, tænke...

Indtil videre er kun de bløde pakker færdige.

Smockbukser til Sofia

Venneshorts til Oskar


søndag den 24. juli 2011

Smockbukser til Nora

Lillesøster Nora får et par orange bukser med smock. Jeg er ret pjattet med de busker og har lavet dem før. De er hurtige at sy, ser søde ud på og har en rigtig god pasform. What else could you ask for! Sew mama, sew.



torsdag den 21. juli 2011

Shorts i blå mælkedrengestrib

Midterbarnet i vores venners børneflok skal ha' et par lange shorts. Oskar skal ha' et par næsten magen til. De to er næsten lige gamle og er  fuldstændig pot og pande. Det er ski' herligt!



tirsdag den 19. juli 2011

Nederdel med røde og hvide mælkedrengestriber

Vi skal mødes med nogle skønne venner her i ferien. De har 3 lækre unger, som hver især skal ha' en lille ting, når vi ses. Den her er til storesøster Ida. Hurtig at lave, men ganske sød egentlig. Inspirationen stammer fra denne her, og stoffet har jeg fået af denne gavmilde blogger.

fredag den 15. juli 2011

Sommerbluse med broderi

Pigebarnet har jo i princippet tøj nok, men det har jeg vist for længst fundet ud af at sætte mig ud over. Pt. arbejder jeg på et par bloomers i samme farve...og håber på lidt bedre sommervejr.

Broderiet har jeg lavet på denne måde. Fuglen har jeg luret af i en af Sofias Barbapapa-bøger. Der er nogle rigtig fine illustationer i de bøger, når man sådan kommer til at nærstudere dem lidt (og det har jeg så gjort hver aften i noget der nærmer sig 1 år :o).




søndag den 10. juli 2011

Barbamama

Endelig færdig! Det har holdt lidt hårdt med Barbamama her. Hun skulle egentlig ha' været en fødselsdagsgave til Sofia (det var i maj...tsk tsk), men der var åbenbart andre og mere spændende projekter, der stjal opmærksomheden undervejs. Sådan går det jo nogle gange...

Mønsteret på Barbamama finder du her

Ansigtet har jeg 'lånt' fra Dorthes fine Barbamama-applikation :o)

tirsdag den 5. juli 2011

Det var hyggeligt...

Til søndagens blogpicnic i Århus blev der snakket, spist kager, broderet, hæklet, strikket og byttet stof. Det var super hyggeligt. Jeg arbejdede (nogenlunde) ihærdigt på at gøre mit Barbamama-hængeparti færdigt, men fik også sludret en hel del og spist meget mere kage, end jeg har godt af. Tak for en skøn dag, de damer - ikke mindst til Cille og Louise for planlægningen af det fine arrangement.



Jeg fik ikke taget mere end 3 sølle billeder, men det var der heldigvis andre, der gjorde, så kig her eller her, hvis du vil se flere billeder fra dagen.






lørdag den 2. juli 2011

Klar til blogpicnic...

Der er blogpicnic i Århus i morgen. Det blir' smadder hyggeligt, og jeg glæder mig. Jeg skal dele tæppe med denne søde blogger og har lavet lidt knækbrød til kagebordet. Vi ses i morgen, de damer.





I pakken var der...

...en hæklet cupcakenøglering med en lille held-og-lykke-med-biksen-kløver...