fredag den 13. april 2012

DIY - hæklede øjne til Barbamama og Barbagul

Jeg har for laaaang tid siden lovet en læser her på bloggen, at jeg ville hjælpe hende med en opskrift på de hæklede øjne til Barbamama (undskyld ventetiden Mathilde). Siden hen har jeg fået en forespørgsel på øjnene til Barbagul, og nu har jeg så langt om længe fundet hæklenål, papir og kuglepen frem og fået opskriften skrevet ned.

Materialer:
Hæklenål: 2,5
Bomuldsgarn nr. 8 - hvid og lyserød (eller rosa)
Broderigarn (sort)

Forkortelser:
fm = fastmaske
lm = luftmaske
km = kædemaske
m = maske

Øje - Barbamama (hvid):

1. omgang: Lav en magisk cirkel (magic circle). Hækl 6 fm i cirklen. Afslut omgangen med 1 km i første fm (6 m)
2. omgang: 1 lm, *2 fm i hver maske*. Gentag fra * til * omgangen rundt. 1 km i omgangens første maske (12 m).
3. omgang: 1 lm, *1 fm, 2 fm i næste maske*. Gentag fra * til * omgangen ud. Afslut med 1 km (18 m).

Hæft enderne.

Øjenlåg - Barbamama (lyserød):

1. omgang: Lav en magisk ring. Hækl 3 fm i cirklen og stram godt til, 1 lm. Vend. (3 m)
2. omgang: 2 fm i hver maske omgangen ud, 1 lm. Vend. (6 m)
3. omgang: 1 fm, 2 fm i næste maske. Gentag omgangen ud (9 m)

Hæft enderne og træk øjenlåget lidt i facon.

Sy øjenlåget fast på øjet. Brodér pupillen med en fransk knude og øjenvipperne med bagsting. Sy derefter øjet fast på Barbamamas hoved. Brug gerne en krum nål, da det kan være en udfordring at få nålen igennem de tykke lag.

Opskriften på Barbamama finder du her


Øje - Barbagul (hvid):

1. omgang: Lav en magisk cirkel (magic circle). Hækl 6 fm i cirklen. Afslut omgangen med 1 km i første fm (6 m).
2. omgang: 3 fm i første maske, 2 fm, 3 fm i næste maske, 1 fm, 1 km. Hæft enderne.

Pupillen broderes på. Øjet syes fast - igen er det en god idé at bruge en krum nål.

Opskriften på Barbagul finder du her

Giv lyd, hvis du oplever problemer med opskriften og ellers god fornøjelse :o)



3 kommentarer:

Josefine sagde ...

Tak Lone

Lone sagde ...

Velbekomme, Josefine :o

Mathilde sagde ...

Kære Lone

Tusind tak for opskriften på øjnene:-) Mine barbadrenge var kommet bag i køen, så jeg er først blevet færdig med dem nu, men er godt tilfreds med resultatet - du kan se det her: http://mmmbloggen.blogspot.dk/

Endnu engang tusind tak!

Bedste hilsner Mathilde

Send en kommentar

TAK, fordi du kiggede forbi og gav en kommentar med på vejen ;o)