onsdag den 14. august 2013

Quiltet sort og hvidt patchworktæppe

I foråret var jeg til barnedåb i København. Tæppet her lavede jeg til min venindes søn - Aksel. Et lege/sengetæppe med grafiske sort/hvide trekanter på den ene side og stjerner på den anden. Jeg har læst et eller andet sted, at babyer godt kan li' at kigge på kontraster, og derudover havde jeg også tænkt på, at tæppet godt måtte være ét, der kunne pynte lidt i stuen, når det ikke var i brug.
Jeg lavede tæppet i sidste øjeblik, da jeg på det tidspunkt stadig havde kreakrise, men da jeg faldt over det her billede hos 'Sew mama sew', var der bare ikke nogen vej udenom. Hun har i øvrigt lavet en fin tutorial, og man kan downloade en PDF-fil med en skabelon til trekanterne.
Jeg har altid bøvlet med de skarpe hjørner, når jeg syr skråbånd på, men jeg fandt en fin instruktionsvideo på YouTube, som reddede mig på målstregen. Derudover lykkedes det mig at ramme skråbåndet på bagsiden hele vejen rundt - det er aldrig sket før. Just my luck ;o)




8 kommentarer:

Balles Bazaar sagde ...

Ser fantastisk ud.

Drengemor sagde ...

Det ser VIRKELIG flot ud, Lone! Dejligt, du er tilbage og i gang igen - har haft dig på Bloglovin', siden du viste mig bloggen for læææænge siden, så heldigvis vidste jeg med det samme, at der var nyt :) Håber snart vi ses - du er altid velkommen til en kop kaffe, men der er sikkert masser at se til lige nu :)

Eva sagde ...

Hvor er det lækkert, - og flot syet!

Josefine sagde ...

Hvor er det bare lækkert Lone. Godt remt med kantbåndet, jeg har stadig tilgode at remme hele vejen rundt. Dejligt at se lidt fra dig igen.

Lone sagde ...

Tak, Jane. Gaven blev heldigvis også godt modtaget.

Altså Nadja. Jeg vidste slet ikke, at du var begyndt at blogge. Tak for roserne :o) Det ku' være rigtig hyggeligt at ses. Mon ikke vi kan finde tiden til det. Tænker faktisk på dig hver morgen, når jeg kører forbi jeres hus. Lad os skrives ved.

1000 tak Eva. Det var i hvert fald noget med at holde tungen lige i munden :o)

Tak Josefine. Det var altså virkelig også første gang det lykkedes. Det har altid irriteret mig grænseløst. Lidt perfektionist er man vel :o) Det dér med hjørnerne var overraskende nemt, når først tricket var luret af på YouTube. Håber du har det godt.

Drengemor sagde ...

Det er en aftale, Lone :) Uha det har jeg gjort længe; er bare helst semi-anonym i Blogland, så reklamerer ikke med det over for folk, jeg kender - men ville lige give mig til kende over for dig, nu jeg også læser med hos dig ;)

Tanker fra Anker sagde ...

Kære Lone
Velkommen tilbage og det var en fornøjelse at møde dig til barnedåben. Vil glæde mig til at se hvad du mere finder på :-)
KH Gitte

Lone sagde ...

1000 tak, Gitte....og tak i lige måde. Det er altid dejligt at møde nogen, der deler interessen for det kreative. Jeg kigger også med inde hos dig ;o)

Send en kommentar

TAK, fordi du kiggede forbi og gav en kommentar med på vejen ;o)