onsdag den 14. juli 2010

Sixpence med mælkedrengestriber

Hvem kan stå for den her lille gut? Ikke mig i hvert fald - og den fine sixpence måtte jeg bare i gang med at lave. Her kan du se, hvor Laura har fundet mønstret til den. Jeg har lavet en til Oskar og er nu spændt på, om han kan passe den. Han er på mini-ferie hos mormor og bedstefar i campingvognen og kommer hjem i morgen...


Vi smuttede en tur til stranden her i eftermiddag og spiste aftensmad dér. Det var skønt, men maden var let knasende efter mødet med en nysgerrig Sofia, som hyggede sig i sandet.


4 kommentarer:

Maiken sagde ...

Kasketten er SÅ fin! Jeg har beundret den hos Laura, men havde ikke lige noteret hvor mønstret var fra. Hvor har du været heldig at finde Ingelise bladet?

Jeg har googlet og tjekket bibliotekets database uden held, og da jeg har 1½ meter mælkedrengestrib + en håndfuld små nevøer, så kunne jeg rigtig godt tænke mig at få fingre i mønstret... :o)

Lone sagde ...

Hej Maiken - Ja, det er rigtig fin, men desværre liiiige det mindste til Oskar, så jeg må på den igen ;o/ Mht. mønstret, så var Laura simpelthen så sød at sende det til mig. Siden hen har jeg været heldig at finde bladet i vores lokale genbrugsboghandel, Læsehesten, så jeg har både originalen og Lauras indscannede mønster.

Jeg er på vej på ferie, men jeg vil gerne tegne mønstret af og sende det til dig, når jeg kommer hjem. Du kan give lyd, hvis det stadig er aktuelt om en uges tid - måske har du fundet det andensteds inden da. Spørg evt. Laura. Dine nevøer skal da ha' sådan en kasket ;o)

Mette bossow sagde ...

Hej Lone
Hvor er den fin! så ja du må på den igen, så den passer. Det er bare så svært med at sy huer og hatte kunne jeg forestille mig, for selvom man måler så må de jo hverken være for små eller store...
Har svaret dig på min blog (er lige kommet hjem fra ferie), ville bare sige at det overhovedet ikke gør noget med de forskellige rammer, det synes jeg kun er fint, men tak for tilbuddet.
Kommer du til blogpicnic i Århus den 1/8? det kunne være så hyggeligt...
Kram Mette

FrkTURKIS sagde ...

Hej Lone
Så vidt jeg kan se, var du ikke med til BoysMonth sidste år med denne fine hat - men Laura var, med hendes sixspences.
Jeg er ved at lave "drengehat-tema" til dette års BOysMonth og vil høre om jeg må låne dit billede?
//Christine*

Send en kommentar

TAK, fordi du kiggede forbi og gav en kommentar med på vejen ;o)