tirsdag den 9. marts 2010

DIY - pudebetræk på 15 minutter

Her har du opskriften på et pudebetræk, der både er hurtigt og nemt at sy. Jeg orker sjældent at bøvle med at sy en lynlås i, når jeg syr betræk til puder og sender en kærlig tanke til et dejligt kvindfolk, som i sin tid lærte mig teknikken. Dengang var jeg helt håbløs til at sy og kunne faktisk ikke engang tråde min lånte symaskine. Mine første 2 pudebetræk endte på mystisk vis med en åbning lige midt på puden ;o/ Håber ikke det går dig lige så galt.

Vejledning:

Puden her måler 20 x 60 cm. Jeg lægger 1 cm sømrum til i bredden, ganger længden (her 60 cm) med 2 og lægger yderligere ca. 15 cm til (i alt 135 cm). De 15 cm skal bruges til at holde puden på plads ved åbningen i bunden af betrækket.

 1 . Mål din pude. Lav et mønster efter dine mål - husk at gange længden med 2. Læg 1 cm sømrum til i bredden og læg 15 cm til på den anden led (her er det på den lange side) og klip ud.  Dit stofstykke skal have form som en rektangel, og der er kun det ene stykke.

Overlock eller zigzag de to kanter, der er kortest. Fold dernæst den ene vrang mod vrang og sy en stikning 1 cm inde på stoffet.

 


 Her ses stikningen fra retsiden

2. Læg stoffet med retsiden opad. Fold stoffet ret mod ret - kanten med stikningen foldes ind over først - den kommer til at kunne ses på retsiden. Se billedet herunder:


3. Afmærk pudens rette længde/bredde og fold siden med den rå kant ind over stikningen, så den dækker med minimum 10 cm. Puden er nu 60 cm lang - brug dit målebånd til at få den rette størrelse. Sæt knappenåle i (her på de 2 lange sider) og sy en stikning langs siderne. Overlock eller zigzag siderne og vend retsiden ud.


4. Her er pudebetrækket færdigt.


5. Her ser du åbningen - ret diskret, hvis du spørger mig ;o)



Håber vejledningen er til at forstå ;o) Læg meget gerne en kommentar - også hvis du har brug for hjælp til ovennævnte. God fornøjelse!

24 kommentarer:

Kolorista sagde ...

Fin, fin vejledning - og sikke da noget lækkert stof!!! Kh lisbeth

Heidi sagde ...

god vejledning TAK

Frøken Fiil sagde ...

Hej Lisbeth og Heidi.

Tak for responsen ;o) Jeg har lige ændret en lille smule i vejledningen, men dejligt at I synes den var til at forstå. Lisbeth, stoffet er købt i Stof2000, hvis det ku' friste.

Rikke Røjkjær Møller sagde ...

skønt! Jeg er heller ikke fan af lynlåse i mine puder (læs: har ikke tålmodigheden til at sy dem i ;-))
Denne her løsning skal helt sikkert prøves!!
Tak.
Rikke

Frøken Fiil sagde ...

Rikke, jeg har det på samme måde - det er dejligt med nemme løsninger ;o) Når det går så hurtigt med at sy, så kan man jo også med fordel lave nye lidt oftere. Og det var i øvrigt så lidt ;o)

Kirsten sagde ...

HVAD BETYDER DYI EGENTLIG? KIRSTEN GISBØL

Kirsten sagde ...

Ups, DIY skal der stå.....!??? Kirsten

Johanne sagde ...

DIY står for Do It Yourself
Smart pudelukning :)

Marianne sagde ...

Det er til at forstå - dejligt! ;o) Jeg har en pude på 60x60, som jeg vil sy betræk til. Tror du, åbningen kommer til at "blafre" eller kan jeg bare følge din vejledning?
Marianne

Vivi Larsen sagde ...

Jeg er ikke go´ på en symaskine. Jeg fandt en hjemmeside, hvor man kan få mange forskellige pudebetræk www.dekoria.dk. Jeg fik også gardiner i samme stof, så mine veninder tror jeg har syet selv !

Anonym sagde ...

hvad mener du med "de to kanter der er kortest?" Vh Michelle

Lone sagde ...

Hej Michelle

Puden her er rektangulær. Derfor kan man tale om en kort og en lang side. Jeg kunne også have skrevet længde og bredde. I det her tilfælde er det den side, hvor åbningen skal være.

Gi'r det mening. Ellers skriv igen :o)

Anonym sagde ...

Skal lige til at sy en hurtig pude til en venindes fødselsdagsgave - og har siddet og stønnet ved tanken om den der lynlås....;-)
Tusind tak for denne fine ide og tydelige forklaring ! Hilsen Rita

Lone sagde ...

Rita - Det var sørme så lidt. Dejligt, at du kunne få gavn af den :o)

Anonym sagde ...

SÅ fin vejledning. Det er bare nemt og bliver flot. Jeg har her i eftermiddag fået syet 2 pudebetræk som jeg har købt stof til for ca. 2 år siden. Fedt :-)

Maggie sagde ...

Jeg tror det er det man kalder for en "amerikansk lukning". Det ligner i hvert fald den min mor har lært mig ved det navn :)

Lone sagde ...

Der lan man bare se. Tak for det. Jeg kendte ikke navnet :o)

Pernille Thrysøe sagde ...

Skøn side og en fin beskrivelse S's...... Regner med at den helt sikkert skal afprøves :)

Katrine sagde ...

Har du erfaring med denne lukning på større puder?Jeg skal lave betræk til puder på 60x60 cm og vil virkelig gerne slippe for lynlåsnen, men er i tvivl om denne type lukning vil komme til at gabe, når den bliver 60 cm lang.

Lone sagde ...

Hej Katrine

Jeg laver altid pudebetræk på denne måde. Det fungerer også fint på større puder. Bare sørg for at det stykke stof, der sidder på vrangen af betrækket (og holder puden på plads) ikke er for kort. Håber du finder ud af det 😊.

Helene Kalia sagde ...

Amen altså, nu kan jeg endelig komme igang med de puderne der har ventet på at blive syet i 4 måneder :) Fantastisk, nemmere kan det ikke blive, mange tak for opskriften :)

Anonym sagde ...

Hej
Jeg skal sy puder med en udvendig kant på ca 3 cm hele vejen rundt og evt med knap lukning. Har du nogle tips til det?

Mvh
Maine

Lone sagde ...

Helene - Dejligt, du kan bruge opskriften. Håber du har fået lavet puderne :o)

Maine - Jeg tænker godt du kan bruge lukningen fra indlægget her - og så bare lave knaphullerne inden du syr sidesømmen sammen. Håber du finder ud af det ;o)

Anonym sagde ...

Tusind tak for den gode opskrift:-) Har stort set aldrig syet før, og har alligeveTietzel præsteret at få lavet pudebetrækket indenfor 2 timer:-)

Mange kreative hilsener fra

Annette

Send en kommentar

TAK, fordi du kiggede forbi og gav en kommentar med på vejen ;o)