lørdag den 24. april 2010

DIY - sengerand

Første gang, jeg lavede denne sengerand, er for omtrent 3 år siden, da Oskar skulle flytte fra vugge til tremmeseng. Jeg faldt over en annonce på Trendsales (den eksisterer ikke længere, så jeg kan desværre ikke kreditere den rette idémager) og gik derefter selv i gang med at sy pudebetræk.


Denne sengerand er lavet til seneste skud på stammen - Sofia. Jeg er vild med lilla og havde egentlig tænkt, at den skulle sys i forskellige lilla nuancer, men af en eller anden årsag fungerede det bare ikke. Jeg er stadig ikke helt tilfreds og regner med at skifte de to røde puder ud med nyindkøbt stof. Den er nem (og hurtig) at lave, og pudebetrækkene kan løbende skiftes ud i takt med at barnet bliver ældre eller hvis bare, man får lyst til en ny farvesammensætning. Se her, hvordan du kan sy et pudebetræk på 15 minutter.

Puderne måler 20 x 60 cm og er købt hos Stof2000. Der skal bruges 6 stk. i alt. Har du fået lyst til at lave en sengerand som denne, så skynd dig at hamstre puder, da de er på vej ud af produktion.

11 kommentarer:

Julie sagde ...

Hvor er den bare fin! Kan måske være min annonce du så (Julielykke)

Linda sagde ...

Perfekt timet indlæg, da jeg skal til at lave sengerand til min lille dreng - tak for inspiration :)

Mette sagde ...

Hej Lone
Ey hvor er den fin og fede stoffer du har valgt! Er det kinapige stoffet der skal på en af de røde puder? Synes nu svampepuden er super fin og passer godt, men måske den nederst til højre er lidt 'kedelig' i forhold til de andre, fordi den er uden mønster, men er sikker på du nok skal få lavet den fin. Binder du dem sammen eller kommer de ikke til at rode rundt i puderne, når de bliver større?
KH Mette

PS Har svaret på dit indlæg inde på min blog...

Lone sagde ...

Hej Julie. Det kan meget vel være - føler du dig truffet? I så fald takker jeg mange gange for inspirationen. Laver du stadig puder på bestilling - jeg husker, at der bl.a. var betræk i Marimekkostof. Bare sådan af nysgerrighed ;o)

Hej Linda. Dejligt med god timing - det var så lidt ;o)

Hejsa Mette. Mange tak ;o) Ja, du har fuldstændig ret - jeg kan slet ikke stå for stoffet med de japanske piger, så den helt røde bliver snart skiftet ud. Tak for din feedback...det er altid rart at høre, hvad andre lige tænker. Jeg binder ikke puderne sammen. Jeg synes ikke, vi har haft de store problemer med, at Oskar har rodet rundt i puderne, men selvfølgelig har der nok været lidt roderi en gang imellem. I takt med at Oskar blev større, så tog jeg et par puder væk. Af og til kylede han alle puder - incl. hovedpude og dyne - ud af sengen, men det var vist mest et trick, for at få mor eller far til at komme tilbage til værelset, når han skulle sove (og ikke ville). Oskar har stadig et par puder i lastbilsengen - de giver stadig lidt tryghed, fordi de har været i sengen altid. Skal du ha' lavet en til bettefisen?

Dorthe sagde ...

Hej Lone
Super fed idé, jeg låner den og gemmer den, indtil jeg forhåbentlig en gang får brug for den.
KH Dorthe

Mette sagde ...

Hej Lone
Jeg håber du har fået din pakke i dag ;o)
Jeg har egentlig en billig sengerand fra IKEA (meget tynd, men sød i printet), og burde heller ikke blive fristet til et projekt mere, meeen man ved jo aldrig. Synes bare din ide er så fed og dejlig blø kunne jeg forestille mig. Hov faldt lige over Noahs tekande i dag, og der stod der sørme mærke i, så nu har jeg fundet navnet og et sted på nettet hvor de har det: http://byneel.dk/catalog/legekoekkenlegemad-vilactestelimetalmbakke-p-1458.html
Ved ikke hvad fragten er og måske der findes andre steder på nettet, men nu kender du da mærket :o)
Kh Mette

Kolorista sagde ...

Hej Lone - tusind tak for din besked hos mig - jo tak, jeg har fået de skønne æggevarmere - og de varmer rigtig fint; vi prøvede dem af på vores "hjemmedyrkede" blødkogte æg i weekenden! Kram fra Lisbeth

Lone sagde ...

Dorthe - ja, sengeranden er rigtig fin - og hurtig at lave. Puderne er dog på vej ud af produktion, så måske du skal hamstre nogen? Hvis nu ikke du får dem brugt til en sengerand, så kan de måske bruges til en gave eller til kolonihavehuset?

Mette - Jo, jo, jo. Jeg har fået din fantastiske gave. Jeg laver et indlæg senere i dag. Du har ramt lige i skabet - jeg er VILDT glad for den. Jeg hækler - ligesom du strikker - når vi kører bil, og lige nu har jeg hæklenål, stoppenål og saks i sådan en billig plasticaffaldspose, som vi normalt bruger til børnenes brugte bleer. Meget charmerende, ik? Den lille pung kommer til at følge mig OVER ALT, da jeg lige i tiden hækler, hver gang jeg kan snige mig til det ;o)Også TAK for opskrifterne - sødt af dig at tænke på det også. Hjemmesiden har jeg ikke kigget på endnu, men dejligt at jeg nu ved, hvor jeg kan finde det fine stel.

Lisbeth - det er jeg glad for at høre. Hjemmedyrkede æg - det lyder rigtig lækkert ;o)

Anonym sagde ...

Hej.. Hvor kan man få de puder henne?? Skal da bare igang med den sengerand :)
Hilsen Julie

Lone sagde ...

Hej Julie

Du kan få puderne i Stof2000, men skynd dig at købe. De er på vej ud af produktion.

Skrædder sagde ...

Hvor er den bare skøn, og super smart måde. Jeg har linket til dig på min blog i et indlæg om sengerande, og brugt dit billede. Håber det er ok :-)

Send en kommentar

TAK, fordi du kiggede forbi og gav en kommentar med på vejen ;o)