onsdag den 28. april 2010

En fantastisk gave!

I går modtog jeg denne fantastiske gave fra Mette, som har været med i min gaveleg. En lille pung med plads til hæklenål, saks, tråd, kuglepen, nål og andre småting, man kan få brug for, når man nørkler, hækler eller strikker.


Mette, har ramt lige i skabet med gaven. Jeg er MEGA hækle-nørdet lige i tiden og hækler når som helst, jeg kan se mit snit til det. Indtil nu har jeg haft hæklenål, saks og stoppenål i en plasticaffaldspose (sådan én vi normalt bruger til ungernes brugte bleer) - vildt utjekket, når jeg tænker over det ;o) Mette, mange tak for gaven. Jeg er MEGET glad for den, og den kommer til at følge mig OVER ALT. Faktisk har jeg haft planer om selv at skulle sy et etui af en eller anden slags til alle mine hæklenåle, men jeg er ikke lige kommet længere end til at tænke på det. Og så er det jo godt, der findes dejlige blogdamer, der kan læse tanker ;o)

Det ses ikke på billedet, men Mette havde også sendt nogle fine knapper og solsikkefrø med i pakken - frøene glæder jeg mig til at så sammen med Oskar. Godt nok kan jeg ikke prale af at have grønne fingre, så tiden må vise, om vi får store gule blomster i haven ;o/

2 kommentarer:

Mette Bossow sagde ...

Hej Lone :o)
Super du kunne bruge gaven, det er jeg så glad for at høre! Så tak for de fine ord :-)
Gaven er netop et udspring af at jeg selv har rodet rundt i pusletaske, dametaske efter nål, tråd og saks, så det er jo et livsvigtigt behov der nu er dækket.
Ha en skøn dag!!
Kh Mette
PS Er glad for at du i det mindste ikke har brugt samme pose til brugte bleer og hæklenåle ;o)

Lone sagde ...

Hej Mette

Det var så lidt ;o) Den er allerede taget i brug. Og nej - ingen brugte bleposer, men alligevel ikke helt optimalt, vel?

Vi blogges ved, ik? Ha' en god aften :o)

Send en kommentar

TAK, fordi du kiggede forbi og gav en kommentar med på vejen ;o)