fredag den 19. marts 2010

Hækle-nørderi

Der er gået lidt hækle-nørderi i den herhjemme og med købet af denne hæklebog, har jeg føjet en masse nye, små projekter til min to do-liste. Jeg faldt over den i min søgen efter opskrifter på nettet og blev ret hurtigt enig med mig selv om, at den måtte jeg eje. Bogen er på engelsk, men opskifterne er ikke svære at følge - især ikke hvis du kigger i denne hækleordbog. Bogen kan købes HER og er på tilbud lige nu.



Oskar har altid været meget glad for at lege med legetøjsis (han er også MEGET glad for den ægte vare) og her i bogen, er der en hæklet is, jeg har tænkt mig, han skal ha'. På billederne herunder kan du se lidt mere af, hvad bogen ellers har at byde på.








6 kommentarer:

Mette Bossow sagde ...

Ih, hvor er det nogle skønne ting! Super lækker bog og gode ideer :o) Jeg glæder mig til at se hvad du får lavet først, men is er nok helt sikkert et hit!!
Hvis du engang har mod på det og tid, må du meget gerne hjælpe med opskriften på æggene, så vil jeg prøve at give mig i kast med dem - og så se om jeg også bare må eje den her bog ;o) Lige nu får jeg syet en del mad i filt, det bliver også rigtig fint synes jeg.
Kan du have en skøn weekend.
KH Mette

Glaphuset sagde ...

Arj den er da bare for sjov den bog :o)) Mage til kreativ hækling skal man da lede længe længe efter :o) Sikke mange sjove ting.
Min mands niece eeeelsker også is, så en hæklet is ville også være lige øjet til hende ;o)
Ih glæder mig til at se nogle "lækre bider" fra din hånd :o)
Kh Anette.

Lone sagde ...

Hej Mette. Ja, bogen er rigtig fin. Oskar er rigtig glad for at lege med den hæklede legemad, jeg har lavet indtil videre, så jeg kommer helt sikkert til at lave masser af sager derfra. Jeg hæklede isen fredag aften, men jeg er ikke helt tilfreds med den. Vaflen er lidt fesen i det - lidt for lille og ujævn oven i købet. Jeg vil gerne kunne lave en, der ligner en rigtig hjemmelavet vaffel. Jeg var i KBH. i vinterferien og så den vildeste hæklede vaffelis i en børnetøjsbutik. Den var bare virkelig fin, men kostede 450 kr. - liiii' i overkanten, hvis du spørger mig. Næste projekt fra bogen bliver et kyllingelår - det har Oskar bestilt.

Jeg vil meget gerne hjælpe med æggene. Jeg er dog lige begyndt på job efter min barsel, så jeg overskuer nok alting lidt bedre om et par uger. Bare spørg, så skal jeg nok sige fra eller til ;o)

Hvor godt, at du har fået din egen blog. Jeg kiggede efter "dig" sidst du lagde en kommentar, men har jo så af gode grunde først fundet din blog nu. Jeg glæder mig til at følge dig - fine sager du har lavet i filt i øvrigt :o) Kh. Lone

Lone sagde ...

Hej Anette. Ja, der er næsten ingen grænser for hvilke madvarer, man kan hækle. Det er lidt skægt. Jeg så også den fineste hæklede sushi på Etsy for et godt stykke tid siden - meget kreativt og også lidt fascinerende, synes jeg. Mine næste hækleprojekter bliver kyllingelår og en hotdog.

Apropos isen (hvis du skulle få lyst til at lave en til niecen fra Tasty Crochet), så lavede jeg den i fredags og synes ikke den blev så fin, som jeg havde ønsket. Vaflen er lidt underligt lille og jeg tror jeg vil lede efter en ny opskrift. Jeg gi' lyd, hvis jeg finder en god én.
Kh. Lone

Tine sagde ...

Den bog har jeg også længe været ret forelsket i, men jeg har aldrig fået købt den. Den ser så hyggelig ud:)

Anonym sagde ...

jeg kan simpelhen ikke finde ud af at bestille bøgerene hjem :S vil du forklarer mig præcis hvordan jeg gør :S

nannajep7@hotmail.com

Send en kommentar

TAK, fordi du kiggede forbi og gav en kommentar med på vejen ;o)