søndag den 24. januar 2010

Hvad gør man uden grønne fingre...

Hvad gør man, når man ikke engang kan holde liv i en sukkulent - en plante, som jo nok ellers kan holde til lidt af hvert. Ja, det skulle man tro. Men ikke her i huset. Det er såmænd lykkedes mig at ta' livet af adskillige af de "sejlivede" asener - om end jeg gerne ville det anderledes, så har jeg altså bare ikke grønne fingre. Planten på billedet har været 3 gange så fyldig, men den er vist langsomt ved at lade livet.

Tja, så må man vel bare sande, at der skal noget endnu mere sejlivet til. En kaktus - eller flere! Jeg har allerede 3 stikkende krabater i mit syrum, og i fredags fandt jeg en rigtig fin en hos Rebel Blomster i Aalborg. Butikken havde flere anderledes og sjove stueplanter, som man ikke lige ellers ser - og derudover et lille udvalg af kokeshi-dukker, hvoraf én af dem endte i posen med kaktussen. I øvrigt skulle den nye krabat vist producere nogle små fine blomster på et tidspunkt - det er vældigt.


2 kommentarer:

Garn Moster sagde ...

De dukker er bare så skønne ... jeg kan kun tilslutte mig det med at holde liv i blomster , jeg er oss ekspert i at ta livet af dem ....Og til trods for jeg rigtig godt kan lide blomster :-)

Frøken Fiil sagde ...

Ja, det er noget værre rod. Nu håber jeg bare, at jeg kan holde liv i kaktusserne ;o) Men, man ved jo aldrig...

Send en kommentar

TAK, fordi du kiggede forbi og gav en kommentar med på vejen ;o)